Haveforeningen Ermelund ligger centralt i Kongens Lyngby i det fredede landskab, Ermelundskilen.
Ermelundskilen strækker sig fra kanalen ved Lyngby Sø og til Dyrehaven.
Vores 44 haver ligger som perler på en snor langs et hegn af hvidtjørn. Kolonihaverne ligger, hvor der tidligere var en kanal i tilknytning til fæstningsanlægget omkring København.
Du kan som haveejer også følge med i vores forenings liv i Facebook gruppen "Haveforeningen Ermelund".
Her kan du bl.a. dele billeder af din have, bytte blomster, låne værktøj af hinanden og læse om, hvad der rør sig.
Har du nogle gode ideer, som du gerne vil dele med bestyrelsen eller ideer til vores hjemmeside, så skriv til bestyrelsen på bestyrelsen@hfermelund.dk.
Bestyrelsen mødes 6-8 gange om året, hvor de vender aktuelle emner og træffer beslutninger på vegne af foreningen.
Du kan følge med i referaterne fra bestyrelsesmøderne her på hjemmesiden under "Om foreningen".
Bestyrelsen laver frivilligt arbejde i form af bestyrelsesarbejde samt en masse praktiske opgaver som fx åbne for vandet, håndtere og informere ved vandbrud, sikre rengøring af toiletvogn, vask af håndklæder, opdatering af hjemmeside og Facebook, m.m.m.
Vi gør det med glæde, men har ind i mellem brug for jeres hjælp, og sender jer i den forbindelse en mail. Husk at bidrage, så vi bliver ved at have en dejlig haveforening og med glade frivillige.
Har du lyst til at bidrage med nogle mindre opgaver for vores haveforening, så hold dig endelig ikke tilbage. Skriv til os på bestyrelsen@hfermelund.dk.
Har du spørgsmål eller andet, så er du altid velkommen til at kontakte os!
Bestyrelsen besvarer mails ca 1 gang om ugen.